Daloontid

Daloontid er, hvad du gør den til

Ruller i ovn. 17 minutter. Ruller ud af ovn. Daloon tager ikke mange af dine kostbare timer og minutter.

Også selv om du bruger lidt tid på sjovt og sundt tilbehør. Daloontid er den tid, du får til overs. Det er din tid.


Daloontid opskrift #1

Eat-your-music

1 ovnrulle
1 tynd skive ananas
¼ gul peberfrugt
¼ rød peberfrugt
1 tyk skive agurk
1 skive gulerod
2 lange strimler kogte nudler

 

Sådan gør du:
Bag rullen som anvist på posen. Flæk rullen og skær den til, så den formes til en iPhone 1:1. Placér ananasskiven som display, og lav tastatur-ikoner af peberfrugter og agurk. Snit guleroden til hovedknap, højtaler samt kamera. Placér nudlerne som ledning og lav et par høretelefoner af agurk.

Daloontid-bror-og-soster

Daloontid opskrift #2

Storebror og lillesøster

1 ovnrulle
1 lille håndfuld kogte nudler
3 spsk. ærter
¼ rød peber
2 strimler orange peberfrugt
2 agurkestave
2 skiver pastinak/persillerod eller agurk som alternativ
2 pinjekerner
1 blegselleriblad
1 rosin

 

Sådan gør du:
Bag rullen som anvist på posen. Lav en ”græs-eng” af ærter. Del rullen i 2/3 del og 1/3 del. ”Storebror” ”klædes på” med agurkeben og orange peberfrugt-arm, med rosinen som hånd og blegselleribladet som hår samt pastinak som mund. ”Lillesøster” ”klædes på” med mund og nederdel af rød peber og ben af orange peber, hår af nudler samt bælte af lidt agurk. Alle øjnene laves af lidt pastinak, med lidt agurk som pupiller og næse af pinjekerner.

Daloontid opskrift #3

Klovnen

2 ovnruller
1 squash eller agurk
2 ærter
1 strimmel rød peberfrugt
1 cherry tomat
2 skiver pastinak/persillerod (eller agurk)
2 radiser
3 duske persille

 

Sådan gør du:
Bag rullerne som anvist på posen. Halvér den ene i 5 cm stykker til øjne og læg en skive pastinak på, efterfulgt af en radiseskive med en ært som pupil. Placér den hele rulle som hat sammen med et stykke agurk på toppen og en “fjer” af persille. Næsen laves af tomaten og munden af en stor skive squash og 1 strimmel rød peber.

Daloontid opskrift #4

Kanonen

1 ovnrulle
½ agurk
½ squash
¼ gulerod
4 vindruer
2 spsk. brødcroutoner
1 blomkålsbuket
1 purløg
1 tandstik

 

Sådan gør du:
Bag rullen som anvist på posen. Lav ”brosten” af brødcroutoner og læg agurkestave som vej. Skær en skive af squash til hjul – dekorér med hjul-eger af gulerod og agurk som kanonstativ. Tre vindruer placéres som ekstra kanonkugler, og den 4. som skud sammen med blomkål som røgsky. Afslut med purløg som lunte.
(Prik først et hul med en tandstik til purløget).

Daloontid opskrift #5

Tog-til-tiden

1 ovnrulle
¼ agurk
3 skiver pastinak/persillerod (eller agurk)
½ gulerod
1 radise
3 majskorn eller tern af gul peber
2 purløg

 

Sådan gør du:
Bag rullen som anvist på posen. Lav en togskinne af en tynd stav agurk. Hjulene skæres af pastinak og purløg. Togfronten laves af agurk og de 2 skorstene af snittet gulerod og radise. Styrehuset snittes af agurk og læg majs på som vinduer eller skær dem ud af gul peberfrugt.

Daloontid opskrift #6

Flyve-ruller

1 ovnrulle
½ rød peberfrugt
1 strimmel gul peberfrugt
1 tyk skive agurk
1 tynd skive agurk
1 ært
1 strimmel rød peberfrugt
4-5 små buketter blomkål
1 tandstik

 

Sådan gør du:
Bag rullen som anvist på posen. Skær den røde peberfrugt ud til vinger og stik dem i rullen. Snit 2 propeller af gul og rød peberfrugt og sæt dem på flyet med en tandstik. Afslut med en ært. Lav cockpit og haleror af agurk og placér blomkåls-buketterne som skyer rundt om flyet.

Sådan får du Daloontid
Besøg Daloontid på Facebook